Pas på den vinterblege hud på pisten

Skisæsonen er godt i gang, og det samme er sæsonen for solskoldede kinder, næser og læber. Pas på dig selv og beskyt dig mod solens refleksion i den hvide sne med solcreme til ansigtet og læbepleje med høj SPF. 

Solcreme til ansigtet og solcreme i rejsestørrelse fra Rudolph Care

Alle der har været på ski i høj solskin ved, at de skarpe stråler reflekteres effektivt i den kridhvide sne. Og nogle har sågar oplevet konsekvensen af ubeskyttet hud – nemlig en smertefuld solskoldning. Skoldningerne skal man undgå, da de både er ubehagelige, og fordi de på sigt kan ødelægge huden og give alvorlige, langvarige skader og/eller hudsygdomme. Så selvom solen er noget af det bedste, vi har, skal man ikke spøge med den - heller ikke om vinteren. Husk også at beskytte huden godt de dage, hvor det er overskyet eller sner. Grundet refleksionerne fra sneen, bliver du udsat for UVA- og UVB-stråler, selv når det er gråvejr.

Svanemærket solstift med høj SPF fra Rudolph Care med masser af plejende ingredienser

Sun Face Cream

Ansigtet har brug for en anden pleje end resten af kroppen, og derfor har vi naturligvis en solcreme i vores svanemærkede solserie, som er specialdesignet til ansigtet. Udover at pleje ansigtet med blandt andet antioxidant hvedekim og lindrende kamille beskytter Sun Face Cream dit ansigt i den faktor, du ønsker – SPF 15, 30 eller 50 – men vi anbefaler, at du bruger faktor 30 eller 50 på skiferien, på grund af det pludselige skifte fra vinterblegheden hjemme i Danmark til fuld sol på pisterne. 

Sun Stick

Huden på læberne er tynd og delikat, og man bør derfor være ekstra opmærksom på at pleje dem, når solen skinner. Og til det er Sun Stick den perfekte makker, som med sin høje SPF 50, plejende egenskaber fra sheasmør og bivoks og praktiske form passer perfekt i lommen på skijakken. 

 

Vi håber, at alle får en lækker og solsikker skisæson.

Solsikker på pisten
Share on: