Produktet, jeg ikke kan undvære i marts

06.03.2019

Produktet, jeg ikke kan undvære i marts, er den lidt ’stramme søster’, som måske er lidt bange for at blive gammel. Vi ses ikke så tit, men når vi gør, er det altid et øjenåbnende og vidunderligt gensyn. Acai Anti-ageing Facial Moisturizer er mit yndlingsprodukt i denne måned. 

"Nogle Rudolph Care produkter bruger jeg hver dag, og nogle bruger jeg ofte, men lige Acai Anti-ageing Facial Moisturizer bruger jeg periodevis. Og lige nu er sådan en periode. Jeg glemmer, hvor god den er, og hvor vidunderligt det er at vende hjem til ’moisturizeren’. Den er så simpel en ansigtscreme, som alligevel er virkelig aktiv og rig på blandt andet den naturlige anti-age-ingrediens acacia senegal gum. Den giver liv og nærmest ’slukker tørsten’ i min hud med sine nærende olier og faste konsistens. Og så elsker jeg den udstråling, den giver min hud. Jeg blander ofte en dråbe Acai Facial Oil sammen med ansigtscremen for ekstra kærlig pleje, og jeg bruger den altid ovenpå vores fugtbevarende serum - skønhedsbomben Smooth Operater."

 

Andrea 

Shop bloggen
Share on: