Regnvejrshygge a la Rudolph

12.10.2018

HYG MED HJEMMESPA

Ligegyldig hvordan dit badeværelse ser ud, og ligegyldigt om du er velsignet med et badekar eller ej, så gør det lækkert at være der. Skru lidt ekstra op for varmen – det skal være rart for din bare hud. Tænd lidt levende lys – det giver det mest flatterede lys. Har du loftspots, så sluk dem for alt i verden – selv supermodeller får bulet hud i det hårde lys! Er du vild med duftlys, så giv den gas. Alternativt kan du pifte en gang eller to med din favoritparfume.

Beslut dig for hvad du vil have ud af din forkælelsestid. Vil du bare slappe af med et varmt bad, vil du have helt blød hud over det hele eller trænger ansigtet til en genoplivning? Ved at lægge en plan slipper du for at gå i panik over ikke at nå det hele eller ende med følelsen af at du har glemt noget, når du er færdig. Stil dine produkter frem – og sæt så i gang!

Fidusen til at få spafølelsen ind under huden hjemme på de velkendte klinker er, at sætte tempoet ned og nyde det, du gør. Mærk vandet, der rammer din hud. Duft en ekstra gang til dine produkter. Brug lidt mere tid på at mærke skrubbekornene skrubbe mod din hud. Det er selvfølgelig ikke det samme som passivt at tage imod forkælelsen, men det er noget helt andet end dine hurtige hverdagsrutiner. Brug bare de samme produkter som du plejer, eller forkæl dig selv lidt ekstra med et nyt produkt, du har anskaffet forinden.

Få flere tips til vellykket hjemmespa her

 

MINIGUIDE TIL HJEMMEMASSAGE

 

En god basismassage som du kan lave hver dag når du bruger og fordeler dine hudplejeprodukter. Tænk over at fordele alting med bevægelser, der går opad, og fra næsen og ud, kombineret med små energiske cirkler – op og ud.

Det er også godt at massere lidt ekstra omkring munden. Kør tommel- og pegefinger ind mod midten, lige over overlæben, og på samme måde lige under underlæben. Fidusen er, at få fat i dybden af vævet ved at klemme godt sammen med fingrene, og derefter trække lidt ud i vævet. Mærk efter spændinger og leg lidt med retningerne, du trækker i. Så får du fat i de små linjer man kan have omkring læberne. Det er også her, du med massage kan påvirke tarmsystemet, og hjælpe på eventuelle tarmubalancer. Det kan være ret ømt når du finder noget godt, så bliv endelig bare ved nogle minutter.

Et andet godt tag er at komme ind i området mellem brynene, hvor bekymringslinjerne bor. Hvis du har sådan en linje (eller flere) er det godt at løsne vævet. Træk udad og væk fra den lodrette linje med to pegefingre på hver sin side af linjen. Det må gerne være et hurtigt tempo, så huden bliver varm og du kan se, at du bliver let rød omkring linjen. Hvis du har været effektiv kan du se at huden hæver lidt op, fordi vævet arbejder. Det fremmer blodtilførslen, og det betyder ny næring og ilt til området. Brug et par minutter på det dagligt, og du vil kunne se en stor forskel ret hurtigt. Hvis linjen skal gå helt væk, skal du samtidig stoppe med at bekymre dig…

Har du særlige problemer med huden, så få tips til at blive dem kvit i vores SOS-serie

 

LAD BØRNENE VÆRE MED

 

Lækre produkter er ikke kun til de voksne. Brug et par timer på at lade ungerne være med til at lave deres egne, økologiske og Svanemærkede læbepomader - med eller uden farve. Lip Balm Kit er det perfekte gør-det-selv-sæt til børn og kreative sjæle! Kittet er fyldt med udvalgte økologiske råvarer – og er certificeret med Cosmos, Svanen og AllergyCertified for at sikre miljøet og din sundhed. Der er nok til 4 smukke læbepomader, og i æsken får du også krukker, fine gaveposer og klistermærker, så du kan pynte læbepomaderne, når de er færdige.

 

 

Acai Anti-ageing Serum

30 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Eye Cream

15 ml
395,00 kr.
Please wait..
 

Acai Lip Balm

10 ml
165,00 kr.
Please wait..
 

Lip Balm Kit made by me

10 ml
150,00 kr.
Please wait..
 

Acai Hand Cream

100 ml
245,00 kr.
Please wait..

Hjemmespa …

1. Sørg for ro Spa kræver ro, og selvforkælelsen får de bedste kår, hvis der ikke er nogen, der...

SOS til tør og sensitiv hud

Giv huden og dig selv noget kærlighed Sara Jordell Hvad kan være grunden til at huden er sensitiv?...
Share on: