Eksperterne guider: Sådan bliver huden strålende til julens fester

29.11.2018

Julens mange fester er lige om hjørnet, og det er tid til at funkle og finde din smukkeste glød frem. Læs med, når Rudolph Cares ekspert, Camilla, guider til strålende hud med simple trin og én særlig huskeregel. 

Golden Kiss Body Oil og Facial Oil til din glød

”Hvis man vil have gang i gløden, er huskereglen over dem alle at holde huden glat, klar og sund ved hjælp af eksfoliering. Og det gælder både ansigt og krop. Når man skrubber huden regelmæssigt, 1-2 gange om ugen, bevarer man nemlig en levende hud og undgår de døde hudceller, som kan give en grå, mat og ujævn overflade. Så, gløden starter altså med eksfoliering.”

Festlig hudpleje fra Rudolph Care

En sund base til din festmakeup

”Når julens fester nu står for døren, og makeupbørsten bliver svunget en ekstra gang er det vigtigt, at man har en glat og velfugtet base at arbejde på. Start derfor med huskereglen og skrub ansigtet med Acai Facial Scrub Mask – lad den eventuelt sidde i 15-20 minutter, hvis du har tid. Et godt tip her er også at bruge den skrubbende maske på læberne. Læberne har nemlig også rigtig godt af at blive eksfolieret – og du danner på samme tid en ideel base for læbestiften. Efter eksfolieringen er min personlige favoritkombination under min makeup Acai Anti-ageing Serum efterfulgt af Acai Anti-ageing Facial Oil. Det lette serum giver nemlig både fugt og har en udglattende primer-effekt, som gør den helt ideel under makeup, og Acai Anti-ageing Facial Oil giver øjeblikkelig glød med sin mørke farve fra acaibærene."

"Et godt tip til ansigtsolien er at bruge fem minutter på at massere den grundigt ind i huden og faktisk give dit ansigt en lille massage – det øger blodcirkulationen og gør din hud skøn og levende at se på, og på samme tid hjælper du huden til optimalt at kunne absorbere den rige olie. Ét pump serum og ét pump ansigtsolie er tilstrækkeligt. Det næste trin er makeuppen, og her kan man med fordel forstøve en smule Facial Mist over ansigtet som et sidste finish. Den aktive mist går nemlig ind og fikserer makeuppen og gør, at den holder længere og bliver, hvor den skal.”

Produkterne til den sunde base
Gylden glitterolie fra Rudolph Care

Giv kroppen fugt og lad den stråle

”Igen, når kroppen skal stråle er en grundig eksfoliering alfa-omega – skrub kroppen med den luksuriøse, ravfarvede skrubbegel, Acai Body Scrub, som også tilfører plejende fugt. Fugten er nemlig vigtig for kroppen såvel som i ansigtet, og man bør derfor altid tilføre huden noget ekstra efter badet – eventuelt med vores rige, plejende og hurtigt absorberende Acai Body Lotion. Efter kropsplejen har fået lov til at trænge ind, er man jo faktisk klar til at komme i festtøjet. Festkjolen afslører ofte lidt mere hud end det tøj, man går i til dagligt, og derfor kan man give den lidt ekstra glimmergas på den bare hud. Og til det er Golden Kiss Body Oil helt ideel. Brug den på ben, arme, skuldre, kraveben og på brystet. Et lille tip er at bruge den overskydende glimmer olie, som sidder tilbage på fingrespidserne, som en fin highlighter på kindbenene, over øjenlågene og i tindingerne.”

Produkterne til fugt og glød
Festklar med parfume og økologisk selvbruner

Lad dig omfavne af diskret velduft og byg gløden op med økologisk selvbruner

”I dagene op til julefesten, ca. 2-3 dage før, anbefaler jeg, at man lige så stille begynder at opbygge sin glød og udstråling med vores økologiske selvbruner, A Hint of Summer. Bland de glødgivende dråber med din daglige krop- og ansigtsplejepleje. Brug 1-2 pump til din sædvanlige mængde ansigtscreme og 3-4 pump med din sædvanlige mængde bodylotion. Farven og gløden opbygges gradvist og naturligt, og det er derfor en skøn ting at kunne gøre i dagene, hvor man alligevel går og glæder sig til en fest. Og igen – her er eksfolieringen også vigtig for at farven og udstrålingen bliver så ensartet som muligt på din hud. Udover selvbruneren synes jeg bestemt, at man på festdagen skal forkæle kroppen og sanserne med vores olieparfume, Signature Notes Huile de Parfum. Til fest kommer man ofte lidt tættere på folk – både under en julemiddag og på et dansegulv – og derfor giver det lige dét ekstra, at man er omgivet af en delikat duft, som kan forkæle både sidemakkeren og dig selv. Brug Signature Notes, hvor pulsen slår – på siden af halsen, på håndledet og sågar i knæhaserne for at opbygge din duft på hele kroppen.”

Camilla ♥

Produkterne, som vil give dig dét ekstra
Share on: