Sådan får du mest ud af dit serum

23.09.2019

3 simple tips til at få det meste ud af din hudpleje.

Serum fra Rudolph Care

Hos Rudolph Care har vi to forskelige serummer: Firming Perfector Serum & Smooth Operator Serum. Læs med, og lær hvordan du får allermest ud af serummets aktive ingredienser. 

1) Rens morgen og aften

Regel nummer ét i hudplejebogen er din renserutine. Ren hud er nemlig ikke kun den bedste forudsætning for de produkter, du bruger – det er også en måde at tage sig godt af sig selv og kroppens største organ. 

Om morgen er det vigtigt at rense huden, fordi den har udskilt affaldsstoffer om natten. Affaldsstofferne lægger sig som en hinde på huden, og det er derfor ikke nok at skylle med vand, hvis du skal rense optimalt. 

Om aftenen er det vigtigt at ’rense dagen af’. I løbet af dagen er din hud udsat for mange forskellige former for forurening – alt fra bilos til støvpartikler. Mange bruger også makeup til dagligt, og det er naturligvis også essentielt, at få renset den af, når dagen er omme. Påfør dit serum som det første, efter du har renset huden og eventuelt brugt en skintonic. 

Om du er til en skånsom og blødgørende rensemælk eller et mildt og effektivt renseskum, finder du begge blandt vores produkter. Klik her for at se vores renseprodukter

Ansigtsscrub fra Rudolph Care

2) Skrub huden regelmæssigt

Skrub huden 1-2 gange om ugen for at skabe en overflade, der er så modtagelig som muligt for dit serum. Exfoliering skaber ikke kun en ideel base for dit serum - den øger også blodgennemstrømningen og giver en frisk og levende udstråling. 

Find vores 2-i-1 skrubbemaske, Acai Facial Scrub Mask, her. Til dig, der både vil mærke exfolieringens resultater og et næringsboost fra olier, sheasmør og bivoks.

 

3) Massér og giv tid til at absorbere

For at få allermest ud af dit serum, er det en god idé at lægge en tanke eller to bag måden, du påfører produktet. Brug tid på at massere produktet ind. Brug hele håndfladen, dine fingerspidser og måske dine knoer. Så længe du ikke ’trækker’ i huden – det kan nemlig skade den. 1-2 minutters massage kan gøre underværker og hjælper tilmed dit serum til at absorbere optimalt i huden. Det er nemlig også vigtigt for serummets virkning, at det er helt absorberet, før du følger efter med ansigtscreme og/eller olie

Er du i tvivl om hvilken ansigtsserum, du skal vælge, kan du læse vores hudpleje-guide her.

Shop bloggen
Share on: