Tak for støtten ♥

24.11.2019

De første 300 stk Acai Facial Oil Limited Edition er nu solgt - læs, hvad du er med til at støtte med dit køb. 

I oktober lancerede vi Acai Facial Oil Limited Edition, hvor samtlige indtægter fra salget af de første 300 stk gik ubeskåret til at støtte bæredygtige initiativer, skabt af lokalbefolkningen i Amazonas - hvor vi høster acaibær.

De første 300 stk er nu solgt, og vi er ovenud lykkelige for, at så mange af jer har støttet vores projekt. 

Jeres støtte går blandt andet til at starte en planteskole i samarbejde med den lokale skole, hvor børnene vil blive undervist i lokale dyrkningsmetoder, kompostering, affaldshåndtering og bæredygtighed. Så de også i fremtiden har kompetencerne til at styrke deres levevilkår, dyrke flere økologiske afgrøder og derigennem forbedre både ernæring og økonomi i området.

Sammen med os i Rudolph Care er I altså med til at sikre, at præcis de mennesker, der har høstet ingredienserne til din ansigtsolie, kan give de næste generationer mulighed for at lære at passe på deres natur, miljøet og på Amazonas’ skrøbelige økosystem.

Vi glæder os til at lade jer følge projektet i Amazonas endnu tættere. Indtil videre har vi nedenfor samlet billeder fra det område i Amazonas, vi arbejder i. Samt billeder af skolen, de lokale og vores arbejde med acai. 

Acai Facial Oil Limited Edition lever videre på vores webshop så længe lager haves. Hvem ved – måske den bliver fast inventar i vores rosa univers en dag?

Endnu engang af hjertet tak,

Andrea Elisabeth Rudolph & Rudolph Care ♥

Share on: