Tips til at rejse alene med børn

12.10.2018

Rejs med Rudolph Care

Hvis der er noget, der kan spolere en flyvetur, så er det børn, der fylder det hele. Ingen orker jo at sidde i kabine med uregerlige unger, og slet ikke hvis, det er ens egne unger. Men der er faktisk ingen grund til at frygte at rejse alene med sine børn, når man har gjort sit forarbejde godt. Her får du Andreas bedste råd og snedige tricks til at få selv de mest aktive unger til at opføre sig pænt på rejsen. Og det er uanset om I er med fly, tog eller noget helt tredje.

 

Rejs sovende

Det er måske et velkendt trick, men hvis du kan booke dit fly eller planlægge din rejse, så tæt på ungernes lur eller sengetid, så vinder du meget her. Og man må altså godt gøre det så let for sig selv om muligt. Jeg synes, at man som forældre har et ansvar for, at ens børn er rare medpassagerer, og at man har så meget ro på sine børn som muligt. Derfor kan det være god planlægning, at rejse omkring ungernes søvn. Alle vores børn sover godt under transport, og hvis man så indretter det lidt hyggeligt med bamsen og en dyne eller pude, så plejer ungerne at være med på ideen.

Køb din Rudolph Sun i lufthavnen

Smør en madpakke

Vores børn synes det er så eksotisk med madpakker – især de små. Det der med at have en lille madkasse og drikkedunk i sin egen lille taske, det kan noget. Ansvaret for selv at bære tasken har også stor betydning, tror jeg. Alfred går i hvert fald altid stolt rundt med tasken på, og elsker at sidde og rode i sin rygsæk efter sin bamse, bog og lille traktor. Fidusen er at pakke de få gode ting, som du ved, at ungerne er glade for. Madpakken fylder jeg med små pakker som de kan sidde og åbne, som små overraskelser med grøntsager, frugt, en rugbrødsklemme, og måske rosiner eller en chokoladekiks.

 

Sørg for underholdning

Det er ikke noget problem at læse en bog for børn, hvis man rejser alene, men så snart der er mere end et barn, man skal holde øje med, så kan højtlæsning blive lidt en udfordring. Vores børn kan gode lidt at høre musik eller historier, så et sæt høretelefoner pr. mand er et must. Det giver dem mulighed for at være i deres egen lille verden, og lukker også lidt af for indtryk udefra. I vores familie er vi ret glade for Rasmus Klump appen, Troldeliv-bøgerne, der er oplæst af Ellen Hillingsøe, der altid er så dejlig, og Peddersen & Findus appen (der hedder Pettson’s Inventions) med opfindelser, som børnene selv skal være med til at forstå.

Rejs med Rudolph Care

Snack med omtanke

Jeg kender godt til behovet for tyggegummi eller et bolche, når man letter og lander, og jeg kan også godt lide snolder når vi skal hygge, men det der med at give sine børn lov til at spise slik i flyet – den går ikke hos mig. Når man beder sine børn om at sidde pænt og være stille i en flyver, som i forvejen kan være svært, bliver det jo bare meget mere svært med sukker i kroppen. Det var meget tydeligt, da jeg sidst var ude at flyve. Nogle børn startede flyveturen med at tømme en kæmpe pose vingummi, og de blev bare mere og mere urolige og, ja, irriterende. Deres forældre skældte mere og mere ud på dem, og det var faktisk virkelig synd for de to børn. Sukker og fly er bare en dårlig kombi, og det er altså ikke fordi mine børn ikke må få slik. Det må de godt – bare ikke på rejser. Alfred fik faktisk engang en lille håndfuld Mentos på en flyvetur, og det var et sukkertrip. Jeg er glad for, at jeg ikke var alene med ham dengang, for det havde jeg nok ikke helt magtet. Claus kunne heldigvis gå en lille tur med ham og aflede den værste uro.

Da jeg rejste alene med drengene havde jeg købt en pakke Pringles-chips til Alfred. Han var lykkelig, der var ikke noget ballade, og han havde noget at tygge på, mens vi lettede og landede. Jeg kunne også have købt æblechips eller popcorn.

 

Lav rejsepakker

Det bedste rejsetrick har jeg lært af min mor. Dengang jeg var lille, skulle min bror og jeg tage bumletoget alene tværs over landet. Vi har nok været omkring 10 år, så min mor havde lavet rejsepakker til os. En pose med fem gaver til turen, hvor hver pakke måtte åbnes på et bestemt sted på rejsen. En når vi var nået til Lillebælt, en anden i Odense, en tredje på færgen – ja det var dengang man sejlede over Storebælt – en til midt på Sjælland og den sidste når vi kom til København. Det var ikke store ting, men noget som vi kunne bruge og holde os underholdt undervejs. Snacks, en bog, tegneting. Sådan en rejsepakke-pose havde jeg lavet til Alfred på vores tur, og det var et hit. De små gaver, som ungerne får ind i mellem er en hyggelig og sød måde at holde dem i gang og i ro.

 

Måske kan det bruges næste gang du er på en længere tur med ungerne.

 

Bon voyage, Andrea ♥

Få Andreas tips til at rejse med børn

Solstrejf i børnehøjde

Rudolph Sun Kids

Rudolph Sun

Se alle solprodukter

Januar uden afsavn

Januar er den måned hvor man skal gøre det så godt for sig selv som muligt. Det er i hvert fald den...

Begynderguide til Rudolph Care

Hvad virker bedst til mig, og hvad skal jeg vælge? Det kan måske være svært at vælge hvilke...
Share on: