Det er jo mors dag, hver dag!

Forleden var jeg alene med Isolde, Alfred og lillen, og af forskellige grunde var alle børnene havnet hos mig i dobbeltsengen. Så lå de der og snorkede på skift, og jeg lå vågen mellem dem og følte mig helt utrolig heldig. Og så tænkte jeg, at det var lidt vildt, hvor hurtigt vi gik fra en til mange.

Mængdefølelsen havde jeg også en weekend inden den lille kom, hvor vi havde alle børnene med på legepladsen. For det først er det jo et helt cirkus, når vi kommer gående, så mange på én gang, og for det andet er ungerne jo nærmest en bande, der rykker ind – på to sekunder havde de fire overtaget gyngestativet.

Der, hvor det bliver lidt hårdt, at være så mange, kan være de weekender, hvor vi alle er samlet. Men egentlig kun hårdt på logistikmåden. Der er jo totalt gang i den og som regel er ungerne i super humør. De dage, hvor vi alle er samlet, når vi jo nærmest ikke at rydde et måltid væk, før vi skal i gang med at planlægge det næste. Vi er nok mere aktive med vores børn end vi var med vores forældre dengang vi var børn, men når man er en skilsmissefamilie, som vi er, så bliver weekenderne ret værdifulde, og vi gør meget ud af at lave noget sammen. Vi bager, hygger, tager på tur, spiller spil, og det fylder selvfølgelig. De store børn er også tit længere oppe i weekenden, og så er der jo ikke meget tid til noget andet, når de endelig er skrubbet i seng. Så sidder man tit der i sofaen og er lidt flad.

De to store er heldigvis enormt selvkørende. De står selv op og ordner selv tøj og den slags, og skal ikke have så meget hjælp mere. De kræver selvfølgelig noget, og det er ikke fordi, de bliver indregnet som voksne, men det gør en forskel, at de kan meget selv. De er sindssygt gode til at hjælpe til og hjælpe de andre søskende, for eksempel ved at lege med de små, når vi laver mad. 

Mit hjerte smelter, når jeg oplever hvordan børnene er overfor hinanden. Den måde de ser på hinanden på. Det er så sødt. Det kommer helt af sig selv, og det er mellem dem alle sammen, på kryds og tværs af forældre, at jeg oplever det. Jeg tror simpelthen ikke, at de tænker over det. Den kærlighed, der er mellem søskende... det er så sødt.

 

 

Nu er det Mors Dag i morgen, men vi har faktisk ingen traditioner omkring dagen hjemme hos os. Det var noget, jeg gik op i som barn og jeg kan huske, at jeg blev irriteret på min far, når han glemte det. Jeg husker min egen mor næsten hvert år, og har givet hende en del af Røde Kors’ ”Giv en mor et liv” – det kan hun nemlig godt lide.

Personligt forventer jeg ikke noget, men det er da dejlig, at få et sødt brev eller blomster. Det dejligste er, at få noget fra sine børn, men der er altså ikke en tradition eller noget, jeg går op i.

Shop Bloggen

Svane-mærket solserie

 

Lip Balm Kit made by me

10 ml
150,00 kr.
Please wait..
Share on: