Høj på havtorn

31.07.2018

”Havtorn er faktisk en ny ting for mig. Jeg var ikke bekendt med det og alle de vilde egenskaber, det har, før indtil for nyligt. Jeg brugte det først i hudpleje – i Rudolph Sun produkterne – men det var faktisk først sidste jul, at jeg begyndte, at bruge de små bær i køkkenet.

Det er et interessant bær, fordi det er så eksotisk i forhold til de andre frugter og bær, vi har naturligt i Danmark. Det er helt vildt hårdfør, og jeg elsker, at det gror på mit absolutte yndlingssted – på skrænterne ud mod havet ved mit sommerhus. Havtorn er, ligesom solbær, spækket med c-vitamin, og et enkelt bær skulle rumme lige så meget C-vitamin som en hel citron. Smagen er dog mere sød end citron – syrlig og sådan lidt hen af ananaskirsebær.

De er ret besværlige at plukke, men jeg har allerede plukket første omgang, og jeg skal helt klart have sikret mig nogle flere, så jeg har nok til jul. Sidste år fik jeg nemlig ved et tilfælde brugt havtorn i julemenuen, og det var et kæmpe hit. Jeg var egentlig på jagt efter frosne ribs, så jeg kunne lave rysteribs til anden og den brune sovs. Det er en sønderjysk tradition, at ryste frosne ribs og uanstændigt meget sukker sammen og så spise det som et syrlig-sødt indslag til den fede julemad. Men jeg kunne ikke finde nogen ribs, kun havtorn, og så tog jeg chancen og lavede ’rystehavtorn’ i stedet. Og det var ret enestående. Alle elskede det.

Når jeg ikke lige drukner havtornen i sukker, så bruger jeg dem også, når jeg blender juice eller som bær-drys på salater, som man måske ville bruge blåbær.  Jeg har lige købt en bog, hvor de kalder havtornen for ’nordens citron’, og der er en opskrift på ’spicy karrykylling med havtorn’. Den må jeg prøve.

Hvis du ikke lige er i nærheden af et sted med havtorn, så kig i frostboksen i supermarkedet.”

Andrea 

 

Sun Face Cream SPF 15

50 ml
225,00 kr.
Please wait..
 

Sun Face Cream SPF 30

50 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Sun Face Cream SPF 50

50 ml
265,00 kr.
Please wait..
 

Sun Stick

15 ml
145,00 kr.
Please wait..
 

Kids Sun Lotion SPF 50

200 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Sun Body Oil SPF 30

150 ml
295,00 kr.
Please wait..
Share on: