Lækker som Emma Leth

Har du tænkt dig at ændre på nogle ting, nu hvor du er gravid, og hvordan passer du på din krop under din graviditet?

Jeg skal føde i slutningen af november og jeg stoppede med at lave modelarbejde da jeg var fire-fem måneder henne. Selvfølgelig af den årsag, at min mave og mine bryster er blevet langt større end de plejer at være, men også fordi, det sidste jeg har lyst til, er, at fremmede mennesker skal røre ved min krop i denne tid. Det er første, jeg er gravid, så alt det der sker er meget nyt og privat for mig, og det er ikke noget man vænner sig til hurtigt.

Jeg arbejder for tiden på en dokumentarfilm, som jeg selv fotograferer. Det er lidt hårdt for armene, men udover det, er det helt fint, og så det har jeg tænkt mig at blive ved med, lige indtil jeg skal føde. Jeg spiser meget grønt og faktisk ikke så meget kød som jeg ellers plejer. Jeg har også altid har haft en sød tand, hvilket jeg bestemt stadig har. Jeg gider simpelthen ikke stoppe med at spise sødt nogensinde, det nyder jeg det for meget til. Særligt chokoladefondant er jeg afhængig af. For tiden har jeg brug for meget mere søvn end normalt, og jeg giver mig selv lov til at tage middagslure – det har jeg brug for. Og så går jeg til graviditetsyoga, hvilket er lidt spøjst, da jeg aldrig har dyrket yoga. Jeg har altid løbet, og forskellen skal jeg lige vænne mig til.

 

Har du nogle særlige ritualer eller tricks, du tyr til, når du kan mærke, at du er ekstra presset?

Det dér med at ligge sig ned og sove hjælper på det meste for mig. Og ellers at være i naturen. Jeg går virkelig mange ture, fordi vi har to store hunde. Turene giver mig nogen rigtig gode tænkepauser, samtidig med at jeg får rørt mig. Normalt er jeg ret socialt anlagt, men jeg har langt mere brug for at trække mig tilbage og gå ind i mig selv i denne her tid, og hvis jeg glemmer det, kan bægeret godt flyde over, så det er rigtig vigtigt, at jeg husker det. Derudover er jeg begyndt at tage iskolde bade om morgenen – det er så fedt, og hjælper på den tunghed, jeg føler i kroppen.

Hvad er selvomsorg for dig?

Tid og ro til at være alene. Tid til at læse bøger og fordybe mig i de ting, som interesserer mig. Ligeså snart jeg glemmer det, bliver jeg indebrændt og stresset. At tage på landet og tilbringe tid i sommerhuset er som balsam for min sjæl, og siden jeg var helt lille, har jeg været virkelig afhængig af at sidde og rode i jorden eller mærke græsset under mine bare tæer. 

 

Hvad er din bedste spa-oplevelse og hvad gjorde den speciel?

Jeg har aldrig været så meget til SPA, men når jeg er på ferie kan jeg godt finde på at gøre det, da jeg er afslappet og allerede i det element. Engang var jeg på Mauritius og der tilbragte jeg en hel dag med spaophold. Det var ret fantastisk, men mest af alt nok fordi udsigten over det turkisblå hav var så smukt. Jeg tror, at for at jeg kan slappe af, kræver det, at jeg på forhånd er afslappet, for at kunne gå ind i det og være tilstede. Jeg kan slet ikke komme gående ude fra gaden – jeg får simpelthen ikke noget ud af det.

Hvilket Rudolph Care produkt er din favorit?

Jeg kan ikke vælge et, men to! Acai Facial Oil er det absolut eneste, jeg bruger til mit ansigt, og sådan har det efterhånden været i nogen år. Jeg går stort set ikke med sminke, så olien er en fantastisk måde, at holde min hud både hud hydreret og blød. Og så virker den faktisk også lidt som en form for makeup, fordi ansigtet skinner og stråler af den. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden den.

Body Balmen er jeg også afhængig af. Hvis jeg virkelig skal forkæle min krop, smører jeg den ind i et tykt lag efter jeg har været i bad, og så går jeg nøgen og klistret rundt til det er sunket ind i huden. 

 

Foto: Oscar Meyer, Instagram

 

Acai Body Soap

250 ml
145,00 kr.
Please wait..
 

Acai Body Lotion

100 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Moisturizer

50 ml
595,00 kr.
Please wait..
Share on: