Min efterårsferie

12.07.2018

”Det er ikke første gange, at jeg har taget ungerne med på bondegårdsferie i Jylland. Isolde og jeg har været der flere gange, og nu hvor familien er blevet større, skal alle prøve en tur i traktorland. Det er faktisk ved at blive en tradition.

Dagene går med at hjælpe til på gården – fodre grisene, køre halm ud til køerne, samle æg hos hønsene. Vi sover på de hyggeligste værelser – ovenpå kostalden – og så spiser vi masser af god, gedigen bondemad. Lune boller til morgenmad, helstegt gris med kartofler, sovs og trefarvet is til aftensmad, og pølsemad og bajer til frokost.

Ungerne ser vi nærmest ikke. De hjælper til dagen lang eller får ride-undervisning eller klatrer på klatrevæggen, og om aftenen er de bare helt trætte. På den gode måde.

Jeg elsker efterårsferien, fordi det er en af de hyggeligste ferier. Der kommer bare automatisk helt ro på. Når vi ikke smutter til gården i Sønderjylland, plejer vi at bruge ferien i byen. Så tager vi på ture – uanset vejret – og finder kastanjer og agern og mos i skoven. Og vi hygger hjemme med spil og laver suppe og bager kage, som jeg ellers ikke gør så tit.” 

Andrea 

Shop
Share on: