Økologisk selvbruner må der til

24.09.2018

Kuren mod den deprimerende bleghed må være vores økologiske, bæredygtige og certificerede selvbruner A Hint of Summer (og åh, hvor den dog passer godt til sommeren 2017. Ikke mere end bare et hint af sommer her og der…).

A Hint of Summer sikrer din hud en naturlig farve, og du kan selv styre hvor brun, du synes, du skal blive.

Sådan her gør du

Hvis du har tid, så start med at give din hud en blid eksfoliering. Eksfoliering af både ansigt og krop booster cellefornyelsen og fjerner døde hudceller, så din hud vil få en jævn overflade og nemmere vil kunne optage både fugt og farve. Regelmæssig eksfolieringen vil ligeledes hjælpe dig til at bevare din farve længere.

Bland din ønskede mængde dråber i din creme eller olie og fordel det på huden - krop og/eller ansigtet. Giv dig gerne god tid og sørg for, at produktet bliver jævnt fordelt. Når produktet er ligeligt fordelt i hele ansigtet og på dekolletage, kan du let strejfe dine ører, så de ikke ser unaturligt hvide ud ved siden af dit ansigt.

Vask straks dine hænder grundigt med vand og sæbe efter brug. Skrub gerne ekstra grundigt mellem dine fingre og omkring dine neglebånd.

For at sikre dig mod farveforskelle og kanter kan du tørre udsatte områder efter med en tør vatrondel. Stryg den tørre vatrondel let hen over dine øjenbryn, ved hårgrænsen og langs dine kæbelinje, hvor overskydende produkt kan sætte sig. 

Det er vigtigt, at du giver farven tid til at trænge ind i din hud, før du fortsætter din dag og tager tøj på. Det vil beskytte dit tøj mod eventuelt også at få farve. Et godt tip er at anvende dråberne om aftenen, så farven har tid til at virke på huden og trænge ind natten over.

 

Vil du vide mere om den skønne selvbruner får du svarene i vores Q&A – find den her.

 

Men vi har mere end A Hint of Summer i ærmet, hvis du vil snyde dig til en sommerglød. Golden Kiss Oil er ikke bare blødgørende, luksuriøs olie – det er også øjeblikkelig glam. Bittesmå glimmerpartikler får din hud til at funkle fint og dig til at ligne en, der lige er kommet hjem fra det sydlige Frankrig (eller et eller andet heldigt sted med sol).

Vi håber det hjælper på blegheden og krydser fingre for meget mere sol i august, så vi kan få gang i Sun Body Lotion Shimmer Edition. Den er jo alt for lækker til ikke at blive luftet.  

Shop Bloggen
Share on: