Sommer-venindebog: Cecilie Thorsmark

Skønne Cecilie Thorsmark er til dagligt Communication Director hos Global Fashion Agenda, men i øjeblikket er hun på ferie i sommerlandet med sin kæreste og deres to piger. Læs med, når hun deler sommerparadiset med Rudolph Stories. Cecilie Thorsmark deler sit sommerunivers på Rudolph Stories

Hvor bader du? 
"På stranden i Rørvig ud mod Kattegat. Stranden her er indbegrebet af dansk sommer med hvide klitter, lyng og strandroser - og blåt vand så langt øjet rækker."

Hvem er du sammen med?
"Med min kæreste og vores to piger på to og seks år. Vi købte sommerhus heroppe, som vi har været i gang med at totalrenovere gennem snart 1,5 år, og nu kan vi langt om længe bruge det. Det nyder vi så meget!"

Hvad spiser du?
"Alt, hvad der smager af dansk sommer. Så mange ærter som muligt. Kold vandmelon. Frisk fisk fra havnen. Og masser af is."

Hvad drikker du?
"Egentlig bare en masse vand, og allerhelst danskvand. Jeg skal have købt en soda streamer! Og nu er det jo ferie, så om aftenen et køligt glas naturvin (eller to) eller en aperol spritz."

Cecilie Thorsmark er på ferie i Danmark med sin kæreste og deres børn - læs med når hun deler sommerglæderne på Rudolph Stories

Hvad lever du i? 
"Indtil videre nærmest bare i en bikini. Vejret er jo helt fantastisk. Og ellers hopper jeg i et par afklippede denim shorts med en simpel t-shirt."

Hvor danser du?
"Nu er jeg jo i sommerhus med familien, så det er begrænset, hvor meget jeg danser - altså udover de spontane og kiksede mom-moves, jeg hiver frem, når vi sætter musik på med børnene. Men jeg dansede igennem på Roskilde Festival, hvor min kæreste og jeg var sammen om fredagen og høre Nick Cave, Massive Attack, Fever Ray osv. Det var godt for sjælen."

Hvad lytter du til?
"Alle de gode, nye udgivelser fra gamle yndlings - fra NAS til Beach House, MGMT osv. Og hvis jeg er uinspireret, så er mine playlister fyldt med alt det gode gamle fra Simon & Garfunkel, Lou Reed, Rodriguez, Bob Dylan osv. De fungerer altid."

Yndlingsis?
"Det vil altid være en Københavnerstang. Lidt læskende, sød og fyldt med minder fra barndommen."

 

 

Cecilie Thorsmark dansede på årets Roskilde Festival, og det er kun én af de mange sommerglæder, som pryder kalenderen - læs med når hun deler hendes sommer med Rudolph Stories
Rudolph Stories har spurgt Cecilie Thorsmark ind til hendes sommerpardis - læs om alle de lune sommerglæder her
Shop Bloggen
Share on: