Ting, jeg glæder mig til i august

19.11.2018

Fornyet sommerenergi, første skoledag og en spændende fremtid for Rudolph Care får blandt andet vinger i august, og Andrea glæder sig.

Andrea glæder sig til august, og til at vende tilbage til hverdagen med fornyet sommerenergi

”August bliver en alsidig måned, hvor jeg tager hul på anden halvvej af 2018, imens jeg stadig har en smule sommerferie tilbage – jeg elsker ferie, men jeg elsker også at vende tilbage. August summer generelt af den nye start, og det giver mig altid skønne fornemmelser”.

Børnenes første skoledag
”Første skoledage er altså noget særligt, og jeg glæder mig til, at børnene starter igen. Det er dagen, hvor alt er nyt – ny skoletaske, penalhus, bogbind og nyt klassetrin. Og det obligatoriske første-skole-dag-billede er der ingen, der kommer udenom hjemme ved os. Alma, min bonusdatter, skal starte i skole til august, og jeg glæder mig helt vildt på hendes vejne.”

Børnene har første skoledag i august, og det er altid noget særligt for Andrea - læs med når hun deler august-glæderne på Rudolph Stories

Sommerfest i Rudolph Care
”Jeg glæder mig til at samle mit dejlige hold og holde sommerfest på Rudolph Care kontoret. Vi har alle holdt ferie på kryds og tværs henover sommeren, og jeg glæder mig til at komme tilbage og starte på en frisk. Alle har opladt batterierne, inklusiv mig selv, og man kommer tilbage med fornyet energi efter en skøn sommer. Jeg kommer til at savne mine kollegaer henover sommeren, og derfor bliver det bare vildt dejligt at starte op igen.”

Andrea Elisabeth Rudolph glæder sig til august, hvor hun vender tilbage på arbejde med fornyet sommerenergi

Kærlighedsfest for gode venner
”Mine gode venner skal giftes, og det glæder jeg mig til at vidne. Bryllupsfester er jo det bedste. Alt handler om kærlighed og glæde. Alle er smukke og parate til at gøre sig umage for at skabe den bedste kærlighedsfest for parret, man holder af. Bryllupper rører mig meget, og jeg glæder mig til at mærke nærværet og kærligheden strømme rundt mellem gæsterne.” 

Andrea skal til bryllup i august, og det er en af de mange ting hun glæder sig til - læs med når Andrea deler alle august-glæderne

Startfløjtet til anden halvvej lyder
”Og så glæder jeg mig bare til at tage hul på anden halvvej af 2018. Jeg har en masse udviklingsarbejde for Rudolph Care i kalenderen – både produktudvikling og udvikling af vores hjertesager. Jeg skal også ud at rejse et par gange i løbet af efteråret, og der glæder jeg mig til at suge indtryk til mig. Der ligger også et 10-års jubilæum og venter på Rudolph Care i begyndelsen af 19, og der er allerede spændende ting på tegnebrættet til det. Jeg kan slet ikke få armene ned over alt det sjove, der skal ske!”

Andrea Elisabeth Rudolph glæder sig til det kommende halve år, som byder på mange spændende ting for Rudolph Care

Kærligst, Andrea ♥

Shop Bloggen
Share on: